Challenge Me!

Kan man læse 52 bøger på et år? 1 bog om ugen. Jeg har luret, at der udspiller sig sådan en udfordring rundt omkring på diverse blogs. Det er en udfordring som jeg har svært ved at lade gå ubemærket forbi, så nu pudser jeg læsebrillen, og deltager.

Det er en oplagt chance til at få læst alle de bøger, som bare står og samler støv i reolen, fordi de blev købt i en begejstret sindstilstand af "Spændende bog, den vil jeg læse!", imens man har glemt alle de andre bøger, som allerede står i reolen og venter på at blive læst.

Dramatiske Wuthering Heights bliver den første læste bog i min lille personlige udfordring.



Umiddelbart må jeg indrømme at fortællingen skuffer lidt. Jeg havde store forventninger, da det er en litterær klassiker, som i forordet blev sammenlignet med Jane Austen. Jovist er fortællingens karakterer velskildrede og troværdige, men hvis denne fortælling skal sammenlignes med Jane Austen, så mangler der altså noget og nogen. Som fx Mr.Darcy:



I'm just saying. Heathcliff og Mr. Linton er som karakterer med til at symbolisere to sider af kærligheden; den stormfulde og den fornuftige. Mr.Darcy is so much more, han er både stormfuld forelskelse og fascination, men samtidig den gode mand, som er fornuftig at vælge som partner. Så jeg ville til hver en tid vælge Pride and Prejudice over Wuthering Heights! For kærlighedshistoriens skyld..

Raindrops keep falling..

Travis, Giana Factory og Teitur.

LOVE?

<3

01.49

MIT
VÆRELSE
ER
EN
OVN

VARMEN
BRÆNDER
MIG

MIN
HUD
SVEDER

VANDET
FORDAMPER

JEG
SKRUMPER
LANGSOMT
IND

TIL
INGENTING

TØRT
BRÆNDT
FORKULET

MIT
FØR
KØDLIGE
LEGEME
ER
NU

SORT
ASKE

(Sommer er rart. I know. Men behøver det være SÅ varmt. Om natten?)

En Ørken Fuld Af Sand & Kærlighed

Fulde af sand, som et ørkenlandskab, sad min yndige veninde og jeg på en plads tæt på darupvej d.3 juli. Trætte. Gennemstegte af solen. Uglet hår. Ingen makeup. Tørstige. Sikkert også sultne. Vi kæmpede for overlevelsen, og for at opretholde et energi-niveau, som kunne hjælpe os med at opleve festivallen til fulde.

Beach House havde fået et par gode ord med på vejen. Hvorfra huskes ikke. Men deres navn var et must-see. Forarbejdet var gjort til middelkarakter. For på det der smarte youtube, kan man lytte til musik gratis, og der havde Beach House virket eminent godt.

Fulde af støv, snavs, vand og forventning, sad vi på jorden og ventede. Beach House gik på. De salige og drømmende toner strømmede ud under teltdugen og ind over det publikum, som havde måtte slå sig til tåls med en plads på jorden. Lyttende-koncert-gængere, for vi kunne ikke se scenen eller bandet.

Glæden ramte os. Vi kiggede på hinanden. Måske vi rettede på en ulden hårtot, imens vi smilte og sagde i kor: hvor er det dog bare godt.!

1922

Det litterære kanon.

Den litterære klassiker Ulysses, som er skrevet af den modernistiske forfatter James Joyce, er en af litteraturhistoriens mest eksperimenterende værker. Værket er berygtet for at være svært at læse der findes læseguides, og undertegnede har selv forsøgt, men har endnu ikke haft held med at knække koden og komme ordentlig ind i fortællingen. Men nu skal det være. Denne sommer skal Ulysses læses og forstås. Eller. Hvert fald læses.

Marilyn Monroe læste Ulysses? Respekt.

Min Indre Feminist Skriger

Jeg har en feminist i maven, og for tiden læser hun Suzanne Brøgger. Er Suzanne Brøgger feminist?
Ja: vil min indre feminist svare. For Suzanne Brøgger skildrede en ny form for kvindebillede i en tid, hvor traditionerne blev hevet op med roden og svinget rundt af arrige rødstrømper, indtil rødstrømperne fik ondt i armene af at svinge traditionerne rundt, og de vendte tilbage til deres mænd.

Min indre feminist holder af semi-femi-litteratur, og for tiden nyder den Suzanne Brøggers kloge og geniale formuleringer omkring mænd og kærligheden. Det er smukt. Og hvis der ligger en feministisk kamp til grund for Suzanne Brøggers litteratur, så er det en kamp, som figurer implicit i hendes fortælling. Brava!

Fænomenet Lady Gaga

Forleden faldt jeg over denne ret så spændende artikel Information bragte om Lady Gaga:

http://www.information.dk/228755

College Movie Crush

Jeg er en sucker for collegefilm og det der ligner. Rart at vide at det i den filmiske verden heller ikke altid er nemt. For en som ikke har akademikerforældre synes jeg tit jeg mangler en at spørge til råds om unilivet og om hvad der venter en efter. Hvad skal man fokusere på - gode karakterer eller en masse extracurricular work? Hvad tæller hos arbejdsgiveren - færdig på rekordtid eller med nogle år på bagen? Måske er der i virkeligheden igen som kan svare mig. Filmene her kan i hvert fald ikke, men de kan underholde dig, minde dig om at der er andet i livet end bøger - og at der så måske ikke er en verden uden dem alligevel.

En af mine favoritter (har allerede set den to gange og det er ikke nok). Jenny er godt nok kun aspirerende til college, men se den alligevel - bare for tøjet og musikken og lidt for Peter Sarsgaards skyld:

Denne her er virkelig dejlig, ikke mindst pga James McAvoy. Og så er det rent faktisk en universitetsstuderende og ikke en high school student:

Denne foregår langt tidligere, og er lidt nogle andre problemer disse piger har, men skal altså også med på listen:

Dette er altså ikke kun en film med lækker mode, men for mig en dejlig film om at du ikke skal glemme dig selv, når du er færdig og skal ud og ha et job. Minder mig lidt om Alice in Wonderland, da hun siger nej til drømmeverdenen og går ud af kaninhullet for at se den virkelige verden i øjnene:

Alexis Bledel fra serien Gilmore Girls, der jo faktisk også handler lidt om pre-college, college og tiden efter, spiller her en nyuddannet bogorm, der ikke får drømmejobbet på drømmeforlaget. Den er altså ikke så tacky som plakaten insinuerer!:

Enjoy!

Rise of the Amateurs

Over alt er de. I TV skal amatørerne vises frem, lære at synge, vise deres "talent" som nogle sikkert har. Når vi skal vide noget slår vi op på allemandsdatabasen Wikipedia. Eller konsulterer Netdoktoren i stedet for at ringe til vedkommende på vores skinnende fine sygesikringsbevis. Man kan endda gå på Forfatterskole, hvis man har en skrivelysten fætter eller kusine i maven, Skuespillerskole etcetera. Men er det så foskelligt fra kokkeskole, sprogskole eller rideskole? Geniet skal i hvert fald fremelskes til forskel fra den romantiske genitanke. Som en autodidakt analyst er det naturligvis en af mine overvejelser hvad denne amatørarmada er en konsekvens af. Er det efter 9/11 at alle skal ha lov til at komme frem og vise hvad de kan - vi stoler ikke på eksperter - vi kan selv - du kan lige så godt som jeg? Men hvad er den kausale sammenhæng med 9/11 helt præcist? I hvert fald er det meget udansk og ikke i Aksel Sandemoses Janteposes ånd. Er det ikke underligt at ministerier laver kanonlister og eliteuddannelser? For hvordan er det forbundet med amatørisme? Er det til os konservative, der gerne følger kanonkisten i forvirring og frustration over alle de uuddannede?

Kender du det?

At man hører en sang, læser en bog, ser et kunstværk, og bliver ramt af en følelse, som ryster ens grundvold, ryster den lidt eller voldsomt, og derved ændres ens sindstilstand på blot et par minutter.

Goethes værk Den unge Werthers lidelser, som er en af mine absolutte yndlingsbøger, har denne effekt. Jeg får lyst til at være ulykkelig forelsket, flå mit hjerte itu, lade mit liv og min lykke for kærligheden.
Dog, vender jeg altid tilbage til mit normale jeg, når jeg lægger bogen fra mig.
Løsrevet fra den følelsesmæssige påvirkning, kan jeg kigge på værket og beundre det. Beundre det, fordi ulykkeligheden fremstår som en følelse så stærk og smuk, at man selv ønsker at kende den.

Jenny Wilsons kan lidt af det samme synes jeg. Hendes nyeste album Hardships handler om livet som mor, og hvordan man kan få lyst til at forlade det.
Jeg er ikke mor. Jeg er min egen. Har ingen jeg som sådan kan forlade. Eller jo, min uddannelse.
Og nogen gange får jeg lyst til at forlade den. Stikke den en fuck-finger. Og drage ud i verden, og deltage i livets skole istedet.

Denne følelse blev jeg ramt af her for lidt siden. Sidder begravet i tekster. Noter omkring min fremtidige afsluttende eksamen. Min krop og sjæl, er begravet i tekster omkring akademisk teori og tænkning. Det er spændende og det er svært. Jeg er motiveret. Holder en rygepause, klikker ind på youtube, klikker mig videre til Jenny Wilson, hører denne sang, og bliver ramt af følelsen. Lysten til at bryde med hverdagen, og opsøge eventyret istedet.

Jenny Wilson er en dygtig svensker. Hendes musik er finurlig, alvorlig, intelligent og adorable. I'm a fan!

Snedronning

Overvejer at tage dette nye navn til mig. Føler mig kronisk isblå af kulde og frost.. (Nok brok om vejret. Foråret er forhåbentlig ikke alt for langt væk.)

I dag har jeg brugt tid på at snakke med 3.
Ringede med formålet, at opsige mit internetabonnement hos dem. Det lyder nemmere, end det egentlig var.

Først skulle jeg trykke mig frem til den kategori som passede bedst på mig. "Tryk 3 for at snakke med kundeservice" "Tryk 2 hvis du ønsker hjælp til din regning" "Tryk 1 hvis du er internetkunde". Efter ca 5 min, var jeg nået til kategorien: os-der-bare-gerne-vil-have-lov-til-at-opsige-vores-abonnement.

Efter 10 min med den samme sang på repeat, fik jeg en medarbejder i røret. Han ville ikke lade mig slippe 3, og forsøgte at overtale mig til at tegne et nyt abonnement. Men næh-nej, jeg har selv arbejdet på callcenter, og kender alle tricks'ene.

Så nu er jeg ikke længere 3kunde. Dejligt. TDC here I come.

18:31

Sidder i mit lille køkken, og tænker

Kødsovsen fra i går bobler i den ene gryde

i den anden bobler risene

Hvis jeg havde penge

så ville jeg købe mig et par nye støvler

de andre er totalt fucked

pga sne salt og slud

ØV

UPDATE

I dag blev det offentliggjort, at The Temper Trap kommer på Roskilde. Jeg lærte bandet at kende i forbindelse med filmen '500 days of summer', hvor denne sang er en del af soundtracket:



Elsker den sang! Og har lige givet mig selv lektien, at lytte noget mere til The Temper Trap, og lære andre af deres numre at kende.

En ting er sikkert, at jeg skal stå og juble i mængden, når de spiller denne sang til sommer..

Teasing Your Poetry

Vi er tilbage!