Fulde af sand, som et ørkenlandskab, sad min yndige veninde og jeg på en plads tæt på darupvej d.3 juli. Trætte. Gennemstegte af solen. Uglet hår. Ingen makeup. Tørstige. Sikkert også sultne. Vi kæmpede for overlevelsen, og for at opretholde et energi-niveau, som kunne hjælpe os med at opleve festivallen til fulde.
Beach House havde fået et par gode ord med på vejen. Hvorfra huskes ikke. Men deres navn var et must-see. Forarbejdet var gjort til middelkarakter. For på det der smarte youtube, kan man lytte til musik gratis, og der havde Beach House virket eminent godt.
Fulde af støv, snavs, vand og forventning, sad vi på jorden og ventede. Beach House gik på. De salige og drømmende toner strømmede ud under teltdugen og ind over det publikum, som havde måtte slå sig til tåls med en plads på jorden. Lyttende-koncert-gængere, for vi kunne ikke se scenen eller bandet.
Glæden ramte os. Vi kiggede på hinanden. Måske vi rettede på en ulden hårtot, imens vi smilte og sagde i kor: hvor er det dog bare godt.!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv løs. Vi elsker ord.