Fænomenet Lady Gaga

Forleden faldt jeg over denne ret så spændende artikel Information bragte om Lady Gaga:

http://www.information.dk/228755

College Movie Crush

Jeg er en sucker for collegefilm og det der ligner. Rart at vide at det i den filmiske verden heller ikke altid er nemt. For en som ikke har akademikerforældre synes jeg tit jeg mangler en at spørge til råds om unilivet og om hvad der venter en efter. Hvad skal man fokusere på - gode karakterer eller en masse extracurricular work? Hvad tæller hos arbejdsgiveren - færdig på rekordtid eller med nogle år på bagen? Måske er der i virkeligheden igen som kan svare mig. Filmene her kan i hvert fald ikke, men de kan underholde dig, minde dig om at der er andet i livet end bøger - og at der så måske ikke er en verden uden dem alligevel.

En af mine favoritter (har allerede set den to gange og det er ikke nok). Jenny er godt nok kun aspirerende til college, men se den alligevel - bare for tøjet og musikken og lidt for Peter Sarsgaards skyld:

Denne her er virkelig dejlig, ikke mindst pga James McAvoy. Og så er det rent faktisk en universitetsstuderende og ikke en high school student:

Denne foregår langt tidligere, og er lidt nogle andre problemer disse piger har, men skal altså også med på listen:

Dette er altså ikke kun en film med lækker mode, men for mig en dejlig film om at du ikke skal glemme dig selv, når du er færdig og skal ud og ha et job. Minder mig lidt om Alice in Wonderland, da hun siger nej til drømmeverdenen og går ud af kaninhullet for at se den virkelige verden i øjnene:

Alexis Bledel fra serien Gilmore Girls, der jo faktisk også handler lidt om pre-college, college og tiden efter, spiller her en nyuddannet bogorm, der ikke får drømmejobbet på drømmeforlaget. Den er altså ikke så tacky som plakaten insinuerer!:

Enjoy!

Rise of the Amateurs

Over alt er de. I TV skal amatørerne vises frem, lære at synge, vise deres "talent" som nogle sikkert har. Når vi skal vide noget slår vi op på allemandsdatabasen Wikipedia. Eller konsulterer Netdoktoren i stedet for at ringe til vedkommende på vores skinnende fine sygesikringsbevis. Man kan endda gå på Forfatterskole, hvis man har en skrivelysten fætter eller kusine i maven, Skuespillerskole etcetera. Men er det så foskelligt fra kokkeskole, sprogskole eller rideskole? Geniet skal i hvert fald fremelskes til forskel fra den romantiske genitanke. Som en autodidakt analyst er det naturligvis en af mine overvejelser hvad denne amatørarmada er en konsekvens af. Er det efter 9/11 at alle skal ha lov til at komme frem og vise hvad de kan - vi stoler ikke på eksperter - vi kan selv - du kan lige så godt som jeg? Men hvad er den kausale sammenhæng med 9/11 helt præcist? I hvert fald er det meget udansk og ikke i Aksel Sandemoses Janteposes ånd. Er det ikke underligt at ministerier laver kanonlister og eliteuddannelser? For hvordan er det forbundet med amatørisme? Er det til os konservative, der gerne følger kanonkisten i forvirring og frustration over alle de uuddannede?