Min har været skøn. Har brugt 3 timer af den på at køre i tog. Kigge på det danske land; køer, marker, hav og provinsbyer. Sigur Ros gav mig soundtracket til min togtur. Det var lettere terapeutisk. Men så blev det mørkt, og der var ikke længere noget at kigge på og beundre.
Jeg kan godt lide danmark. Jeg kan godt lide provinsbyerne, hvor folk ikke er trendy'e, hvor folk har en nettopose med i toget - fyldt med lækre sager til deres togtur, hvor folk læser Stieg Larsson og synes det er den bedste bog de har læst, hvor folk kysser hinanden på perronen.
Det er så dejligt uskyldigt. Provinsbyen går ikke op i højkulturelle fænomener og "at-være-noget-ekstraordinært". Den er hvad den er.
Den er villaveje, børn der leger og hunde der gør, naboer der snakker over hækken.
Det er Danmark for mig. Og jeg elsker Danmark og provinsbyen. Elsker at komme hjem til mine forældre, hvor det hele er så overskueligt. Intet pres, ingen forventninger, et pusterum fra storbyens stress og selvdyrkelse.
Efter min togtur kom jeg hjem til Det Elektriske Barometer. Og jeg vil dele mit yndlingsnummer fra Barometerets liste med jer:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv løs. Vi elsker ord.