tirsdag den 17. august 2010

Challenge Me!

Kan man læse 52 bøger på et år? 1 bog om ugen. Jeg har luret, at der udspiller sig sådan en udfordring rundt omkring på diverse blogs. Det er en udfordring som jeg har svært ved at lade gå ubemærket forbi, så nu pudser jeg læsebrillen, og deltager.

Det er en oplagt chance til at få læst alle de bøger, som bare står og samler støv i reolen, fordi de blev købt i en begejstret sindstilstand af "Spændende bog, den vil jeg læse!", imens man har glemt alle de andre bøger, som allerede står i reolen og venter på at blive læst.

Dramatiske Wuthering Heights bliver den første læste bog i min lille personlige udfordring.



Umiddelbart må jeg indrømme at fortællingen skuffer lidt. Jeg havde store forventninger, da det er en litterær klassiker, som i forordet blev sammenlignet med Jane Austen. Jovist er fortællingens karakterer velskildrede og troværdige, men hvis denne fortælling skal sammenlignes med Jane Austen, så mangler der altså noget og nogen. Som fx Mr.Darcy:



I'm just saying. Heathcliff og Mr. Linton er som karakterer med til at symbolisere to sider af kærligheden; den stormfulde og den fornuftige. Mr.Darcy is so much more, han er både stormfuld forelskelse og fascination, men samtidig den gode mand, som er fornuftig at vælge som partner. Så jeg ville til hver en tid vælge Pride and Prejudice over Wuthering Heights! For kærlighedshistoriens skyld..

Raindrops keep falling..

Travis, Giana Factory og Teitur.





fredag den 16. juli 2010

LOVE?



<3

01.49

MIT
VÆRELSE
ER
EN
OVN

VARMEN
BRÆNDER
MIG

MIN
HUD
SVEDER

VANDET
FORDAMPER

JEG
SKRUMPER
LANGSOMT
IND

TIL
INGENTING

TØRT
BRÆNDT
FORKULET

MIT
FØR
KØDLIGE
LEGEME
ER
NU

SORT
ASKE

(Sommer er rart. I know. Men behøver det være SÅ varmt. Om natten?)

mandag den 12. juli 2010

En Ørken Fuld Af Sand & Kærlighed

Fulde af sand, som et ørkenlandskab, sad min yndige veninde og jeg på en plads tæt på darupvej d.3 juli. Trætte. Gennemstegte af solen. Uglet hår. Ingen makeup. Tørstige. Sikkert også sultne. Vi kæmpede for overlevelsen, og for at opretholde et energi-niveau, som kunne hjælpe os med at opleve festivallen til fulde.

Beach House havde fået et par gode ord med på vejen. Hvorfra huskes ikke. Men deres navn var et must-see. Forarbejdet var gjort til middelkarakter. For på det der smarte youtube, kan man lytte til musik gratis, og der havde Beach House virket eminent godt.

Fulde af støv, snavs, vand og forventning, sad vi på jorden og ventede. Beach House gik på. De salige og drømmende toner strømmede ud under teltdugen og ind over det publikum, som havde måtte slå sig til tåls med en plads på jorden. Lyttende-koncert-gængere, for vi kunne ikke se scenen eller bandet.

Glæden ramte os. Vi kiggede på hinanden. Måske vi rettede på en ulden hårtot, imens vi smilte og sagde i kor: hvor er det dog bare godt.!


søndag den 13. juni 2010

1922


Det litterære kanon.

Den litterære klassiker Ulysses, som er skrevet af den modernistiske forfatter James Joyce, er en af litteraturhistoriens mest eksperimenterende værker. Værket er berygtet for at være svært at læse der findes læseguides, og undertegnede har selv forsøgt, men har endnu ikke haft held med at knække koden og komme ordentlig ind i fortællingen. Men nu skal det være. Denne sommer skal Ulysses læses og forstås. Eller. Hvert fald læses.

Marilyn Monroe læste Ulysses? Respekt.

lørdag den 12. juni 2010

Min Indre Feminist Skriger

Jeg har en feminist i maven, og for tiden læser hun Suzanne Brøgger. Er Suzanne Brøgger feminist?
Ja: vil min indre feminist svare. For Suzanne Brøgger skildrede en ny form for kvindebillede i en tid, hvor traditionerne blev hevet op med roden og svinget rundt af arrige rødstrømper, indtil rødstrømperne fik ondt i armene af at svinge traditionerne rundt, og de vendte tilbage til deres mænd.

Min indre feminist holder af semi-femi-litteratur, og for tiden nyder den Suzanne Brøggers kloge og geniale formuleringer omkring mænd og kærligheden. Det er smukt. Og hvis der ligger en feministisk kamp til grund for Suzanne Brøggers litteratur, så er det en kamp, som figurer implicit i hendes fortælling. Brava!