Kender du det?

At man hører en sang, læser en bog, ser et kunstværk, og bliver ramt af en følelse, som ryster ens grundvold, ryster den lidt eller voldsomt, og derved ændres ens sindstilstand på blot et par minutter.

Goethes værk Den unge Werthers lidelser, som er en af mine absolutte yndlingsbøger, har denne effekt. Jeg får lyst til at være ulykkelig forelsket, flå mit hjerte itu, lade mit liv og min lykke for kærligheden.
Dog, vender jeg altid tilbage til mit normale jeg, når jeg lægger bogen fra mig.
Løsrevet fra den følelsesmæssige påvirkning, kan jeg kigge på værket og beundre det. Beundre det, fordi ulykkeligheden fremstår som en følelse så stærk og smuk, at man selv ønsker at kende den.

Jenny Wilsons kan lidt af det samme synes jeg. Hendes nyeste album Hardships handler om livet som mor, og hvordan man kan få lyst til at forlade det.
Jeg er ikke mor. Jeg er min egen. Har ingen jeg som sådan kan forlade. Eller jo, min uddannelse.
Og nogen gange får jeg lyst til at forlade den. Stikke den en fuck-finger. Og drage ud i verden, og deltage i livets skole istedet.

Denne følelse blev jeg ramt af her for lidt siden. Sidder begravet i tekster. Noter omkring min fremtidige afsluttende eksamen. Min krop og sjæl, er begravet i tekster omkring akademisk teori og tænkning. Det er spændende og det er svært. Jeg er motiveret. Holder en rygepause, klikker ind på youtube, klikker mig videre til Jenny Wilson, hører denne sang, og bliver ramt af følelsen. Lysten til at bryde med hverdagen, og opsøge eventyret istedet.

Jenny Wilson er en dygtig svensker. Hendes musik er finurlig, alvorlig, intelligent og adorable. I'm a fan!

Snedronning

Overvejer at tage dette nye navn til mig. Føler mig kronisk isblå af kulde og frost.. (Nok brok om vejret. Foråret er forhåbentlig ikke alt for langt væk.)

I dag har jeg brugt tid på at snakke med 3.
Ringede med formålet, at opsige mit internetabonnement hos dem. Det lyder nemmere, end det egentlig var.

Først skulle jeg trykke mig frem til den kategori som passede bedst på mig. "Tryk 3 for at snakke med kundeservice" "Tryk 2 hvis du ønsker hjælp til din regning" "Tryk 1 hvis du er internetkunde". Efter ca 5 min, var jeg nået til kategorien: os-der-bare-gerne-vil-have-lov-til-at-opsige-vores-abonnement.

Efter 10 min med den samme sang på repeat, fik jeg en medarbejder i røret. Han ville ikke lade mig slippe 3, og forsøgte at overtale mig til at tegne et nyt abonnement. Men næh-nej, jeg har selv arbejdet på callcenter, og kender alle tricks'ene.

Så nu er jeg ikke længere 3kunde. Dejligt. TDC here I come.

18:31

Sidder i mit lille køkken, og tænker

Kødsovsen fra i går bobler i den ene gryde

i den anden bobler risene

Hvis jeg havde penge

så ville jeg købe mig et par nye støvler

de andre er totalt fucked

pga sne salt og slud

ØV

UPDATE

I dag blev det offentliggjort, at The Temper Trap kommer på Roskilde. Jeg lærte bandet at kende i forbindelse med filmen '500 days of summer', hvor denne sang er en del af soundtracket:



Elsker den sang! Og har lige givet mig selv lektien, at lytte noget mere til The Temper Trap, og lære andre af deres numre at kende.

En ting er sikkert, at jeg skal stå og juble i mængden, når de spiller denne sang til sommer..

Teasing Your Poetry

Vi er tilbage!