BOOKS DANCING SHOES LOVES A GOOD NEWSPAPER A CUP OF COLA IS PERFECTION POETRY ART WHAT THE F...? MUSIC PICTURES WITH SOUND DREAMING BROKEN DOWN TRYING TO CATCH THE STARS SINGING IN THE SHOWER PERFUME IT IS NICE CAN I BUM A CIGARET DO I KNOW YOU? FANCY GLAM IT UP BLOG UNTIL WE BLEED REPEAT RUNNING FOR THE HEART OF IT CHOCOLATE YUMMY ADORE THEM AND YOU COOL
tirsdag den 17. august 2010
Challenge Me!
Det er en oplagt chance til at få læst alle de bøger, som bare står og samler støv i reolen, fordi de blev købt i en begejstret sindstilstand af "Spændende bog, den vil jeg læse!", imens man har glemt alle de andre bøger, som allerede står i reolen og venter på at blive læst.
Dramatiske Wuthering Heights bliver den første læste bog i min lille personlige udfordring.
Umiddelbart må jeg indrømme at fortællingen skuffer lidt. Jeg havde store forventninger, da det er en litterær klassiker, som i forordet blev sammenlignet med Jane Austen. Jovist er fortællingens karakterer velskildrede og troværdige, men hvis denne fortælling skal sammenlignes med Jane Austen, så mangler der altså noget og nogen. Som fx Mr.Darcy:
I'm just saying. Heathcliff og Mr. Linton er som karakterer med til at symbolisere to sider af kærligheden; den stormfulde og den fornuftige. Mr.Darcy is so much more, han er både stormfuld forelskelse og fascination, men samtidig den gode mand, som er fornuftig at vælge som partner. Så jeg ville til hver en tid vælge Pride and Prejudice over Wuthering Heights! For kærlighedshistoriens skyld..
fredag den 16. juli 2010
01.49
VÆRELSE
ER
EN
OVN
VARMEN
BRÆNDER
MIG
MIN
HUD
SVEDER
VANDET
FORDAMPER
JEG
SKRUMPER
LANGSOMT
IND
TIL
INGENTING
TØRT
BRÆNDT
FORKULET
MIT
FØR
KØDLIGE
LEGEME
ER
NU
SORT
ASKE
(Sommer er rart. I know. Men behøver det være SÅ varmt. Om natten?)
mandag den 12. juli 2010
En Ørken Fuld Af Sand & Kærlighed
Beach House havde fået et par gode ord med på vejen. Hvorfra huskes ikke. Men deres navn var et must-see. Forarbejdet var gjort til middelkarakter. For på det der smarte youtube, kan man lytte til musik gratis, og der havde Beach House virket eminent godt.
Fulde af støv, snavs, vand og forventning, sad vi på jorden og ventede. Beach House gik på. De salige og drømmende toner strømmede ud under teltdugen og ind over det publikum, som havde måtte slå sig til tåls med en plads på jorden. Lyttende-koncert-gængere, for vi kunne ikke se scenen eller bandet.
Glæden ramte os. Vi kiggede på hinanden. Måske vi rettede på en ulden hårtot, imens vi smilte og sagde i kor: hvor er det dog bare godt.!
søndag den 13. juni 2010
1922
Den litterære klassiker Ulysses, som er skrevet af den modernistiske forfatter James Joyce, er en af litteraturhistoriens mest eksperimenterende værker. Værket er berygtet for at være svært at læse der findes læseguides, og undertegnede har selv forsøgt, men har endnu ikke haft held med at knække koden og komme ordentlig ind i fortællingen. Men nu skal det være. Denne sommer skal Ulysses læses og forstås. Eller. Hvert fald læses.
Marilyn Monroe læste Ulysses? Respekt.
lørdag den 12. juni 2010
Min Indre Feminist Skriger
Ja: vil min indre feminist svare. For Suzanne Brøgger skildrede en ny form for kvindebillede i en tid, hvor traditionerne blev hevet op med roden og svinget rundt af arrige rødstrømper, indtil rødstrømperne fik ondt i armene af at svinge traditionerne rundt, og de vendte tilbage til deres mænd.
Min indre feminist holder af semi-femi-litteratur, og for tiden nyder den Suzanne Brøggers kloge og geniale formuleringer omkring mænd og kærligheden. Det er smukt. Og hvis der ligger en feministisk kamp til grund for Suzanne Brøggers litteratur, så er det en kamp, som figurer implicit i hendes fortælling. Brava!
søndag den 4. april 2010
Fænomenet Lady Gaga
College Movie Crush
Rise of the Amateurs
Over alt er de. I TV skal amatørerne vises frem, lære at synge, vise deres "talent" som nogle sikkert har. Når vi skal vide noget slår vi op på allemandsdatabasen Wikipedia. Eller konsulterer Netdoktoren i stedet for at ringe til vedkommende på vores skinnende fine sygesikringsbevis. Man kan endda gå på Forfatterskole, hvis man har en skrivelysten fætter eller kusine i maven, Skuespillerskole etcetera. Men er det så foskelligt fra kokkeskole, sprogskole eller rideskole? Geniet skal i hvert fald fremelskes til forskel fra den romantiske genitanke. Som en autodidakt analyst er det naturligvis en af mine overvejelser hvad denne amatørarmada er en konsekvens af. Er det efter 9/11 at alle skal ha lov til at komme frem og vise hvad de kan - vi stoler ikke på eksperter - vi kan selv - du kan lige så godt som jeg? Men hvad er den kausale sammenhæng med 9/11 helt præcist? I hvert fald er det meget udansk og ikke i Aksel Sandemoses Janteposes ånd. Er det ikke underligt at ministerier laver kanonlister og eliteuddannelser? For hvordan er det forbundet med amatørisme? Er det til os konservative, der gerne følger kanonkisten i forvirring og frustration over alle de uuddannede?
onsdag den 17. februar 2010
Kender du det?
Goethes værk Den unge Werthers lidelser, som er en af mine absolutte yndlingsbøger, har denne effekt. Jeg får lyst til at være ulykkelig forelsket, flå mit hjerte itu, lade mit liv og min lykke for kærligheden.
Dog, vender jeg altid tilbage til mit normale jeg, når jeg lægger bogen fra mig.
Løsrevet fra den følelsesmæssige påvirkning, kan jeg kigge på værket og beundre det. Beundre det, fordi ulykkeligheden fremstår som en følelse så stærk og smuk, at man selv ønsker at kende den.
Jenny Wilsons kan lidt af det samme synes jeg. Hendes nyeste album Hardships handler om livet som mor, og hvordan man kan få lyst til at forlade det.
Jeg er ikke mor. Jeg er min egen. Har ingen jeg som sådan kan forlade. Eller jo, min uddannelse.
Og nogen gange får jeg lyst til at forlade den. Stikke den en fuck-finger. Og drage ud i verden, og deltage i livets skole istedet.
Denne følelse blev jeg ramt af her for lidt siden. Sidder begravet i tekster. Noter omkring min fremtidige afsluttende eksamen. Min krop og sjæl, er begravet i tekster omkring akademisk teori og tænkning. Det er spændende og det er svært. Jeg er motiveret. Holder en rygepause, klikker ind på youtube, klikker mig videre til Jenny Wilson, hører denne sang, og bliver ramt af følelsen. Lysten til at bryde med hverdagen, og opsøge eventyret istedet.
Jenny Wilson er en dygtig svensker. Hendes musik er finurlig, alvorlig, intelligent og adorable. I'm a fan!
mandag den 15. februar 2010
Snedronning
I dag har jeg brugt tid på at snakke med 3.
Ringede med formålet, at opsige mit internetabonnement hos dem. Det lyder nemmere, end det egentlig var.
Først skulle jeg trykke mig frem til den kategori som passede bedst på mig. "Tryk 3 for at snakke med kundeservice" "Tryk 2 hvis du ønsker hjælp til din regning" "Tryk 1 hvis du er internetkunde". Efter ca 5 min, var jeg nået til kategorien: os-der-bare-gerne-vil-have-lov-til-at-opsige-vores-abonnement.
Efter 10 min med den samme sang på repeat, fik jeg en medarbejder i røret. Han ville ikke lade mig slippe 3, og forsøgte at overtale mig til at tegne et nyt abonnement. Men næh-nej, jeg har selv arbejdet på callcenter, og kender alle tricks'ene.
Så nu er jeg ikke længere 3kunde. Dejligt. TDC here I come.
torsdag den 4. februar 2010
18:31
Kødsovsen fra i går bobler i den ene gryde
i den anden bobler risene
Hvis jeg havde penge
så ville jeg købe mig et par nye støvler
de andre er totalt fucked
pga sne salt og slud
ØV
onsdag den 3. februar 2010
UPDATE
Elsker den sang! Og har lige givet mig selv lektien, at lytte noget mere til The Temper Trap, og lære andre af deres numre at kende.
En ting er sikkert, at jeg skal stå og juble i mængden, når de spiller denne sang til sommer..